Hvordan fakturerer jeg
Når den aftalte mængde er afhentet/leveret skal du modtage et afregningsbilag fra køber. Køber skal, hvis det er muligt, levere bilag direkte fra slutbruger, selvfølgelig renset for priser mv. Af bilaget skal hvert enkelt læs fremgå, med vægt, fugt, energiindhold, pris osv.
Afregningsgrundlaget fremsendes normalt 1 gang pr. måned og kommer typisk 2-4 arbejdsdage inde i ny måned (det er specificeret på hver enkelt auktion, hvor ofte der fremsendes afregningsgrundlag).
På afregningsbilaget vil der være en samlet pris på den leverede biomasse. Betalingsbetingelser fremgår at den enkelte auktion.
Betalingen går derved direkte fra køber til sælger.
Der kan være specielle krav til fakturaens form og indhold. Det vil være beskrevet i kontrakten og/eller i specifikationen under den enkelte auktion.